Generalforsamlinger

Foreningen holdt stiftende generalforsamling den 18.8.2025 og holder ifølge vedtægterne ordinær generalforsamling hvert år inden udgangen af marts. Beslutningsreferater fra generalforsamlinger kan læses her herunder.

Ordinær generalforsamling 19.3.2026

Stiftende generalforsamling 18.8.2025

beslutningsreferater kan læses herunder

Ordinær generalforsamling 19.3.2026 - referat

Ca. 40 medlemmer og 5 bestyrelsesmedlemmer deltog.

  1. Dirigent: Emil Raun valgt som dirigent, og konstaterede derefter, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.

  2. Bestyrelsens beretning: Ove Wennerberg aflagde som formand bestyrelsens beretning. Under debatten svarede han nej til spørgsmål om, hvorvidt der er fastsat et maksimalt antal medlemmer. Et anden spørger ville vide, om vi har statistik for brugen af saunaen: Vi formentlig har adgang til tallene hos vores leverandør ForeningLet, men tallene ikke trukket ud.

    Der kom på mødet en ide om at udvide sæsonen, hvilket der var stor opbakning til.

  3. Regnskab: Foreningen har endnu ikke været i drift et helt regnskabsår (1.7.-30.6.) og derfor forelå der ikke egentligt årsregnskab. Kasserer Ethna Cavanagh fremlagde et økonomisk overblik. Vi har pt. 184 medlemmer og baseret herpå en ganske udmærket økonomi.

  4. Budget og kontingent: På grundlag dels af allerede betalte udgifter og estimater på bl.a. el-forbrug og andre kendte udgifter forslog bestyrelsen, at vi i næste sæson nedsætter kontingentet til 500 kr.

    Der er dog stor usikkerhed såvel med hensyn til frafald af medlemmer efter nyhedens interesse i åbningssæsonen, antal nye medlemmer i sæson 2 og prisen på el i disse meget usikre tider for verdensøkonomien.

    Generalforsamlingen valgte at fastholde nuværende kontingent på 600 kr. (20 medlemmer stemte for 600 kr. og 11 stemte for 500 kr.)

  5. Indkomne forslag: Et overvældende antal medlemmer stemte for at forslag om at nedsætte antallet af pladser, der kan bookes i saunaen, fra 10 til 8.

  6. Valg til bestyrelsen: Fra bestyrelsen var Ove Wennerberg og Rasmus Jensen på valg. Begge genvalgt.

    Suppleanterne Line Meldgaard Blicher Christiansen og Jonna Rasmussen var på valg – begge genvalgt.

  7. Revisor: Som ny revisor blev Lone Schramm valgt.

  8. Aldersgrænse for brug af saunaen:

    Generalforsamlingen havde en grundig debat og bestyrelsen skal nu balancere synspunkter som:

    - saunaophold er voksen- og stilletid, hvor man kun fører dæmpet samtale

    - det er generende, når (støjende) børn hyppigt render ud og ind

    - måske er det direkte i strid med Folkeoplysningsloven at begrænse børn og teenageres adgang til saunaen i en kommunal bygning

    - det er 'synd' at begrænse børn og unges adgang både af hensyn til selve oplevelsen og de unges forhold til kroppen/afklædthed

    - forslag om at lave særlige tider, hvor alle medlemmer ved, at hvis man booker tidspunktet, så 'risikerer' man at skulle i sauna med børn

    - i hvert fald skal 15-18-årige have adgang, når de er ifølge med en voksen

    - sundhedsmyndighederne fraråder direkte sauna-ophold for de mindste

    Bestyrelsen kommer med nyt udspil - med opmærksomhed på, at begrænsninger kræver en opdatering af foreningens vedtægter.

  9. Sauagus: Bestyrelsen fik opbakning til forslag om at betale for gusmester-kursus til en antal medlemmer, som til gengæld skal tilbyde saunagus gratis for medlemmerne. Forslag om at fastlægge det som en fast klub-begivenhed, at der f.eks. hver onsdag er saunagus.

  10. Førstehjælps-kurser. Bestyrelsen arbejder videre med at arrangere et kursus, hvor medlemmerne lærer at bruge den hjertestarter, som er ophængt ved havnes toilet.

  11. Etablering af lys ved badebroen. Bestyrelsen fik opbakning til at bruge ca. 20.000 kr. på at etablere LED-lys under gangbro og ud langs badebroen.

  12. Indkøb af håndklæder: Bestyrelsen fik opbakning til at bruge ca. 20.000 kr. på at indkøbe håndklæder påtrykt foreningens logo. De skal bruges dels til at sidde på i saunaen og dels/især til at tørre gulvet med i omklædningen, når man går fra saunaen. Der indkøbes 300 stk., som uddeles til medlemmerne.

  13. Eventuelt:

    De fremmødte havde en længere debat om fordele og ulemper ved, at man i booking-systemet kan se navnene på de medlemmer, som har booket pladser.

    Bestyrelsen undersøger, hvorvidt det et muligt at lukke for, at ikke-medlemmer kan se, hvilke medlemmer, der har booket pladser.

    Vi ændrer status for vores Facebook-gruppe fra at være en åben til en lukket gruppe.

    Vi opsætter sort knagerække på østsiden af bygningen, så man lettere kan tage sit tøj med ud og afslutte påklædningen i det fri.


Stiftende generalforsamling i foreningen Havgusserne - Agernæs Havgus 18.8.2025 - referat

Knap 60 fremmødte på Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference

Ove Wennerberg bød velkommen og fortalte om det kommunale projekt, hvor Assens Kommune har etableret saunabygning og badebro på Agernæs Havn.

Ole Grønbæk blev foreslået og valgt som dirigent.

Niels Brandt blev foreslået og valgt som referent.

Ove oplyste at foreningen skal drifte saunabygningen og stille sauna til rådighed for offentlig booking fra turister og andre interesserede.

Økonomi:

Initiativgruppen foreslog et årligt kontingent på 600 kr., men efter en del debat vedtog forsamlingen et kontingent det første år på 700 kr., hvoraf bestyrelsen kan beslutte at de 100 kr. kan være et indmeldelses-gebyr.

En deltager ville vide, hvorvidt foreningen skal betale leje til kommunen. Svaret er nej.

En deltager ville vide, hvem der i givet fald betaler en evt. stormflodsflytning. Svaret er, at det gør kommunen.

En deltager påpegede vigtigheden af intelligent styring af saunaovnen, således ovnen ikke kan stå og fyre varme af, hvis en gæst ikke lukker døren.

Vedtægter:

Ove gennemgik det fremlagte forslag til vedtægter, som blev vedtaget med følgende ændringer.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år, og 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år.

Beslutnings-referat fra bestyrelsesmøder gøres tilgængeligt for medlemmerne.

Regnskabs-året går fra 1.7. til 30.6.

Paragraf 15, Stk. 3 om hæftelse udgår indtil videre. Det påhviler den nyvalgte bestyrelse at undersøge reglerne for hæftelse for bestyrelsesmedlemmer samt tegnelse af forsikring vedrørende bestyrelsesansvar inden næste generalforsamling.

Valg:

Følgende blev valgt til bestyrelsen:

Ove Wennerberg 1 år

Rasmus Jensen 1 år

Niels Brandt 2 år

Anna Winther 2 år

Ethna Cavanagh 2 år

Suppleanter:

Line Meldgaard Blicher Christiansen 1 år

Jonna Rasmussen 1 år

Revisorer:

Mette Baunehøj Eilstrup 2 år

Allan Larsen 1 år

Referat godkendt af dirigent Ole Grønbæk 1.9.2025

------------------------------------------------------------------